De vigtigste regler for showdown.
1: Du scorer ved at placere bolden i modstanderens mål. En scoring giver 2 point.
2: Du har 2 server. Derefter skifter serven til din modstander, som også har 2 server.
Hvis bolden ”dør” midt på banen, gives der en omserv.
3: Når du server og sætter spillet i gang, skal bolden ramme 1 bande, før den går under ”nettet” på midten af banen.
4: Der er servefejl, hvis bolden ikke rammer banden, eller hvis den rammer banden mere end 1 gang i serven. Servefejl giver 1 point til din modstander.
5: Der gives 1 point til din modstander, hvis du skyder bolden ud af banen.
6: Der gives 1 point til din modstander, hvis du skyder bolden op i nettet, sådan at bolden falder tilbage på din egen banehalvdel.
7: Der gives 1 point til din modstander, hvis du både har dit bat og bolden inde i målområdet. Det er området bag den følbare linje.
8: Et sæt er slut, når den ene spiller har mindst 11 point og er foran med mindst 2 point.
9: Der byttes banehalvdel mellem sættene og midt i 3. sæt, når den ene spiller når 6 point.
10: En kamp er slut, når den ene spiller har vundet 2 sæt.