Kort beskrivelse af fbi’s kørselsordning.
Som hovedregel gælder det, at
man selv må sørge for at komme til og fra FBI’s aktiviteter. Det er
bestyrelsen, der visitere de enkelte medlemmer til kørselsordningen ud fra en
konkret vurdering af den enkeltes transport muligheder.
FBI’s kørselsordning er endvidere betinget af en fuld kommunal finansiering, da
FBI ikke ellers får tilført andre former for økonomiske midler, som kan
finansiere ordningen.
Af samme grund er det ikke sikkert, at bestyrelsen kan imødekomme alle
medlemmers ønske om at få bevilget kørsel.
FBI har ligesom sidste år indgået aftale med Soldalens Taxi om, at de står for transporten af vores medlemmer bosiddende i Hjørring kommune til showdown og Elektronskydning. Denne ordning er som sagt meget afhængig af, at Hjørring kommune forsat vil finansiere ordningen. da vi ikke har modtaget meddelelse om ændringer i vores kommunale tilskud fra Hjørring kommune, formoder vi, at der ikke sker ændringer i ordningen i forhold til sidste sæson.
Vedrørende alt øvrig kørsel, så
er ordningen baseret på, at vores frivillige hjælpere transportere vores
medlemmer i deres private biler. FBI kan derfor kun tilbyde kørsel i det
omfang, at der kan findes frivillige chauffører med egen bil.
FBI udbetaler kørselsgodtgørelse efter statens kilometer takster til de
personer, som har indgået nærmere aftale med bestyrelsen om kørsel af
medlemmer.
på Frederikshavn banegård og rutebilstation vil der være mulighed for opsamling af medlemmer bosiddende uden for Frederikshavn by.
Med hensyn til egenbetalingen for kørsel, så vil den forsat svare til NT’s gældende takster.
Det indskærpes, at afmelding
til kørselsordningen skal ske senest kl. 12.00 samme dag, som aktiviteten
finder sted. I praksis betyder det, at medlemmer bosiddende i Hjørring kommune,
og som dyrker elektronskydning eller showdown skal melde afbud til
Soldalens Taxi Tlf. 98 93 41 25.
Øvrige medlemmer skal melde afbud til undertegnet mobil 40 60 67 01.
I så fald man glemmer at melde afbud, og den enkelte chauffør køre forgæves, så
bliver man alligevel opkrævet for egenbetalingen.
Endelig indskærpes det også, at
man skal være klar til afhentning på ens bopæl på det aftalte tidspunkt. Er man
ikke færdig til det aftalte tidspunkt har den
enkelte chauffør ret til at køre videre på sin opsamlingsrute uden det
pågældende medlem. Man vil dog også her blive opkrævet for egenbetaling ved
forgæves kørsel.
Bestyrelsen forbeholder sig retten til, at med omgående virkning ændre i nærværende regelsæt, hvis der skulle opstå situationer, hvor bestyrelsen skønner det er nødvendigt.
August 2010
Frederikshavn Blinde Idræt.